I takt med at store sprogmodeller (LLMs) som ChatGPT, Google Gemini, Claude og Mistral AI bliver mere udbredte, er spørgsmålet om indholdskontrol og gennemsigtighed blevet vigtigere. Her kommer en ny filtype ind i billedet: llms.txt.
Men hvad er llms.txt egentlig – og hvorfor bør du overveje at bruge den på dit website?
En ny standard inspireret af robots.txt
De fleste, der arbejder med SEO, kender til robots.txt-filen, som hjælper søgemaskiner med at forstå, hvad de må og ikke må crawle. llms.txt fungerer på en lignende måde – bare rettet mod store sprogmodeller.
Filen giver hjemmesider mulighed for at deklarere deres politik omkring brug af indhold til træning og visning i AI-modeller.
Hvem står bag?
Det er EleutherAI, en åben forskningsgruppe, der har foreslået og skabt llms.txt. Formålet er at give webstedsejere en enkel måde at informere AI-udviklere om, hvordan deres indhold må bruges – f.eks. om det må indgå i træningsdata eller vises i chatboksresultater.
Hvordan fungerer det?
Filen placeres i roden af dit website – som fx https://ditdomæne.dk/llms.txt. Her kan du skrive, hvilke modeller du tillader (eller ikke tillader) bruger dit indhold, og til hvilket formål.
Eksempel på indhold i en llms.txt-fil:
llm-policy: disallow
disallow-models: openai, anthropic
disallow-use-cases: training, response-generation
contact: kontakt@ditdomæne.dkDet betyder: “Brug ikke mit indhold til træning eller svargenerering, hverken hos OpenAI eller Anthropic.”
Garanterer det noget?
Nej, desværre ikke. Ligesom med robots.txt er det op til den, der crawler dit site, om de vælger at respektere filens anvisninger. Men det sender et tydeligt signal – både teknisk og juridisk – om dine præferencer.
Hvorfor bruge llms.txt?
- Du får kontrol over dit indhold: Selv hvis det ikke håndhæves 100%, viser du tydeligt dine betingelser.
- Det kan støtte din juridiske position: Hvis dine data bruges uretmæssigt, kan llms.txt fungere som dokumentation.
- Det er hurtigt at implementere: Det kræver kun en simpel tekstfil.
Hvad kan man skrive i en llms.txt?
Du kan inkludere politikker (allow/disallow), navne på AI-modeller, brugsscenarier (f.eks. træning eller produktion) og kontaktinfo.
Hvem bør bruge den?
Enhver, der publicerer originalt indhold online – fx bloggere, medier, webshops og informationssites.
Er det et krav?
Nej, det er frivilligt. Men det kan være et skridt i retning af at få mere indflydelse over, hvordan dine data bruges.
Kan AI-firmaer bare ignorere det?
Ja. Men hvis de gør det, og du har deklareret dine ønsker i en llms.txt, står du stærkere i en eventuel juridisk eller etisk diskussion.
Den australske teknolog Jeremy Howard har foreslået en ny standard, der skal gøre det lettere for store sprogmodeller at finde og forstå indhold på nettet – uden at belaste servere unødigt.
Med llms.txt introducerer han en metode, der minder om robots.txt og XML-sitemaps. Den skal hjælpe AI-systemer med at tilgå og fortolke hele websites mere effektivt – og samtidig give ejeren bedre kontrol over, hvad der må bruges.
Et af de interessante elementer er, at filen kan “flade” hele websitet ud, så indholdet bliver lettere at læse for AI. Det kan være en fordel for både brands og indholdsskabere, der ønsker at styre, hvordan deres materiale præsenteres og anvendes.
Forslaget har allerede vakt interesse – både positiv og kritisk – men én ting er sikkert: I en tid, hvor AI fylder mere og mere, er llms.txt et værktøj, der er værd at kende og tage stilling til.